Hyldest til kvindelige nørder

ada lovelacePå onsdag den 24. marts fejrer vi den internationale Ada Lovelace Day, hvor kvinder i videnskab og teknologier skal hyldes og fremhæves som gode eksempler.

Dagen er opkaldt efter kvinden som sammen med Charles Babbage arbejde på en af verdens første mekaniske computere – og hun bliver også betragtet som verdens første computerprogrammør. Læs meget mere om Ada på Wikipedia.

Fejringen er opstået i England, men har hurtigt bredt sig. Man kan være med ved at blogge, fortælle, Twitte eller på anden måde dele kendskabet til kvindelige rollemodeller i tech eller videnskab, eller man kan deltage i et af de networking-arrangementer som finder sted på selve dagen.

Et af dem løber af stabelen i København, hvor elektronista Christiane Vejlø inviterer.

Christiane deltager i øvrigt sammen med blogger og forfatter Dorte Toft i Harddisken på onsdag, hvor vi også hylder Ada. Dorte Toft har selv med projektet Lykkelig i Nørdland sat fokus på piger og kvinder i naturvidenskaben og de tekniske fag.

Udover Christiane og Dorte kan man møde Suw Charman-Anderson, en af initiativtagerne til Ada Lovelace Day, og høre uddrag af Mads Brüggers portræt af Ada fra 1998.

Advertisements

3 kommentarer to “Hyldest til kvindelige nørder”

  1. Nina Jansen Says:

    Jeg må indrømme at jeg er lidt skuffet over ikke at blive inviteret med i programmet 😛

    MVH

    Nina Jansen, a.k.a. Nørden fra x-factor

  2. Ada Lovelace | Hjertets Renhed Says:

    […] Harddisken har fejret Ada Lovelace i dag. Tags: Ada […]

  3. Martin Says:

    En af de to kvindelige gæster ramte hovedet på sømmet, da hun sagde (citeret frit efter hukommelsen) at “mænd bruger 3 timer på at få en dims til at virke, mens kvinder giver op”. Sandheden er nemlig at man aldrig bliver god til noget (heller ikke teknik) hvis man ikke vil kæmpe lidt med det. Næste gang bruger man(den) så kun 2 timer, etc. Det er da fuldstændig rigtigt, at der bør være mere brugervenlighed i det meste teknik, men der er altså stadig brug for nogen (både kvinder og mænd) til at lave det “under motorhjelmen”, som endda skal være endnu dygtigere hvis det skal være brugervenligt. Så hvis vi skal have flere kvinder til det, skulle kvinderne måske begynde at bruge 3 timer på at skille ure ad, få dimserne til at virke etc.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: