Skærm-instrumenter giver nyt liv til elektroniske koncerter

AsbjoernLaurberg-20080923-230321-IMG_0682Hør Harddisken med mixiTUI (ca 41’10)

Hvis man har været til koncert af elektronisk tilsnit har man sikkert også oplevet at musikernes sceneoptræden kan være temmelig indadvendt. Det er ofte noget med en eller flere hættetrøjeklædte halvnørder, der gemmer sig bag en række laptops og andet gear.

Men den slags er ikke altid tilfredsstillende, hverken for publikum eller musikerne selv, og derfor har man i en del år efterhånden forsøgt at udvikle elektroniske instrumenter der på samme tid kan give musikerne nye muligheder og publikum en større indsigt i hvad der foregår på scenen.

Kontrolleret kaos og nye grænseflader

Det kan fx være et instrument som en Kaoss Pad, hvor lyde og musik kan afspilles og manipuleres blandt andet med en trykfølsom skærm midt på apparatet.

Der er også blevet udviklet forskellige versioner af såkaldte musikalske klodser – terninger, der kan kommunikere trådløst med hinanden og som afspiller forskellige lyde og sekvenser alt efter hvordan de bliver anbragt i forhold til hinanden.

Teknologier som Kaoss Pad og musikalske klodser er en del af det felt man kalder Tangible User Interfaces (TUI) – brugergrænseflader der har et taktilt element. Det vil sige at man istedet for bare at bruge tastatur og mus som i traditionelt musiksoftware på en computer, så flytter man i TUI-systemer klodser, trykker direkte på en skærm eller noget helt tredje.

Koncertbonus

mixiTUI er et dansk bud på sådan et system. Det består af en stor skærm, der ligger ned, og så en række flade klodser som man kan lægge på skærmen. Skærmen registerer hvilke klodser der ligger hvor, og hvordan de er drejet, og det er via den medfølgende software med til at styre musikalske sekvenser og lyde.

I modsætning til musiksoftware på almindelige computere gør et system som mixiTUI det muligt for musikere at interagere mere intuitivt og umiddelbart med musikken – og så giver det også en ekstra bonus for publikum under koncerter, der meget nemmere kan følge med i musikerens arbejde når han flytter klodser rundt på skærmen.

mixiTUI er udviklet af Esben Warming, der i 2008 lavede systemet til sit speciale på Københavns Universitet. Siden har det været fremvist flere gange i 2009, blandt andet med musiker Mads Kjær Pedersen til at demonstrere hvordan man bruger mixiTUI.

Harddisken uge 13, 2010: Boing, boom, tschack! Musikteknologiens univers

IntonarumoriHør programmet

Musik er en del af vores liv. Sådan har det været i tusinder og atter tusinder af år. Men det er selvfølgelig især med muligheden for at optage og senere afspille lyd, at det for alvor er blevet muligt at gøre musik fra hele verden til en helt integreret del af hverdagen.

Samtidig er instrumenter og anden musikteknologi blevet udviklet så det ikke længere er nødvendigt at træne i mange år for at kunne lave sin egen musik, og det er ikke nødvendigt at kunne spille på klaver, guitar eller violin – GameBoys, bærbare computere og gammel legetøj kan såmænd også gøre det ud for instrumenter.

I denne særlige påskeudgave af programmet tager vi på rundtur i musikteknologiens univers – fra de tidligste voks-valser over musikalsk legetøj til natlige cykelture med iPod-musikken bimlende i ørene.

Co-produktion
Indslagene er produceret af studerende ved Københavns Universitet som i efteråret havde undervisning om lydkultur under adjunkt Jacob Kreutzfeldt og i samarbejde med universitetets formidlingsafdeling IT Media – og med os her på Harddisken som en slags eksterne konsulenter. Resultatet er blevet så overbevisende, at vi er glade for at kunne sende hele herligheden!

Til sidst i programmet bliver der dog også tid til en omgang gadgetnyheder med Nikolaj Sonne – vi sprang jo over i sidste uge og kan godt mærke at dimse-abstinenserne er ved at snige sig ind på os… Vi tager på besøg i So ein Ding studie mens Sonne og drengene optager en anmeldelse af en lækker aluminiums-netbook fra Nokia (der dog også får et par mindre pæne ord med på vejen).

LINKS:
Rubens Samling – voksvalser og restaurering
Luigi Russolo – en mand og hans støjmaskine
Intonarumori-video på Youtube
La Belle Indifference – Gameboymusik på Myspace
Little Sound DJ – musiksoftware til Gameboy
Circuit bending i New York
Dansk circuit-bending band
Circuit bending på Youtube
mixiTUI – avanceret skærminstrument
Mere om Tangible User Interfaces hos MIT
Nokias Booklet 3G-netbook

Harddisken uge 12, 2010: De kvindelige nørder

Hør udsendelsen
ada lovelace
Idag forsøger Harddisken at slå et lille slag for de mange kvinder der arbejder med videnskab og teknologi, og som forhåbentlig kan være med til at skabe inspiration for andre.

Onsdag den 24. marts er det nemlig Ada Lovelace Day, hvor bloggere og podcastere og skribenter over hele verden hylder deres kvindelige rollemodeller.

Ada Lovelace betragtes normalt som verdens første computerprogrammør – og hun arbejdede sammen med Charles Babbage, der byggede verdens første mekaniske, programmerbare maskine i midten af 1800-tallet. Vi fortæller historien om Ada’s liv og arbejde,

Bagefter kan man møde englænderen Suw Charman-Anderson, der står bag Ada Lovelace Day, og vi får også besøg i studiet af Christiane Vejlø og Dorte Toft for at tale om kvinders rolle i – og forhold til – videnskab og teknologi.

Efter fejringen af Ada har vi it-nyheder, denne gang om konflikten mellem Google og Kina, om musiktjenester på nettet og om den såkaldte Twestival, og til sidst i programmet skal det handle om hvordan bogen kan udvikle sig med lyd og video og meget mere i en verden hvor litteratur ikke længere er bundet til papir.

LINKS:
Læs mere om Ada Lovelace Day
Dorte Tofts Lykkelig i Nørdland – flere kvinder i naturvidenskab og teknologi
Christiane Vejløs Elektronista eller Elektro-not og Elektronista-magasinet

Harddiskens web

Redaktionen er i disse dage på seminar, så der går lige lidt tid før vi opdaterer sitet.
I mellemtiden kan man evt lytte til podcasten.
Ugens emne: kvinder i teknologi og bogens fremtid.

Gadgetnews: Kindle 2 vs Kindle DX

kindleSidste uges gadgetnews med Nikolaj Sonne.

Betyder den større skærm på Kindle DX at den giver en bedre læseoplevelse, eller gør det bare læsemaskinen større og tungere? Og præcis hvor irriterende er det at internationale rettighedsaftaler betyder, at man ikke bare kan få lov at købe alle de e-bøger amerikanerne har adgang til?

Sonne giver svaret i den forgangne uges gadgetnyheder…

(PS: Beklager, men lyden er ikke helt i top i denne uge…)

[blip.tv http://blip.tv/play/AYHPlncC%5D

Hyldest til kvindelige nørder

ada lovelacePå onsdag den 24. marts fejrer vi den internationale Ada Lovelace Day, hvor kvinder i videnskab og teknologier skal hyldes og fremhæves som gode eksempler.

Dagen er opkaldt efter kvinden som sammen med Charles Babbage arbejde på en af verdens første mekaniske computere – og hun bliver også betragtet som verdens første computerprogrammør. Læs meget mere om Ada på Wikipedia.

Fejringen er opstået i England, men har hurtigt bredt sig. Man kan være med ved at blogge, fortælle, Twitte eller på anden måde dele kendskabet til kvindelige rollemodeller i tech eller videnskab, eller man kan deltage i et af de networking-arrangementer som finder sted på selve dagen.

Et af dem løber af stabelen i København, hvor elektronista Christiane Vejlø inviterer.

Christiane deltager i øvrigt sammen med blogger og forfatter Dorte Toft i Harddisken på onsdag, hvor vi også hylder Ada. Dorte Toft har selv med projektet Lykkelig i Nørdland sat fokus på piger og kvinder i naturvidenskaben og de tekniske fag.

Udover Christiane og Dorte kan man møde Suw Charman-Anderson, en af initiativtagerne til Ada Lovelace Day, og høre uddrag af Mads Brüggers portræt af Ada fra 1998.

Swype gør det lettere at skrive på mobilen

swype
Hør Harddisken om Swype og andre alternative mobil-interfaces

Swype er en ny måde at skrive tekst på en mobil med trykfølsom skærm. Istedet for at taste hvert enkelt bogstav trækker man fingerspidsen henover bogstaverne i ordet i én, flydende bevægelse. Teknikken skulle gerne gøre det nemmere og hurtigere at indtaste tekst, håber Swype. Og det gælder ikke bare mobiltelefoner.

– Teknologien bag kan også bruges på større trykfølsomme skærme og endda på opsætninger ligesom Wii spillekonsollen, hvor man med en trådløs fjernbetjening viftende foran sig kan pege og taste på et virtuelt keyboard på tv-skærmen, næsten ligesom med en mus på computeren, fortalte talsmand Mike McSherry på Mobile World Congress i Barcelona i februar.

En afløser for T9
Swype er grundlagt af Cliff Kushler, en af udviklerne af den intelligente mobilordbog T9, som de allerfleste sikkert har prøvet.

T9 – tekst-input på 9 taster – er primært beregnet til klassiske mobiltelefoner, hvor man jo skal bruge de 9 numeriske taster til på en eller anden måde at skrive bogstaver. Det fungerer ved at man trykker på de taster hvor det bogstav man vil skrive befinder sig, men uden at skulle taste tre gange på 1 for at få c.

Så hvis man gerne vil skrive ‘hej’ taster man 4-3-5, og så gætter den indbyggede ordbog på ord der kan laves af bogstaverne på de tre taster i netop den rækkefølge – og i dette tilfælde vil ‘hej’ nok være et af de mest benyttede…

Det er ikke nødvendigvis noget der gør at man har lyst til at skrive lange tekster, men det hjælper i hverdagen.

Flydende bevægelser på fuldt tastatur
Swype griber tingene an på en anden måde. På smartphones med trykfølsomme skærme kan man nemlig få plads til et fuldt tastatur, et såkaldt QWERTY med alle bogstaver, til gengæld er de enkelte taster små og det kan være svært at ramme præcist. Og det gør Swype noget ved!

Som nævnt trækker man bare fingerspidsen nogenlunde henover bogstaverne i den rigtige rækkefølge, og så gætter softwaren på hvilket ord man vil skrive. For at skrive et nyt ord løfter man fingeren og sætter den på det første bogstav i det nye ord.

På mobilkongressen i Barcelona var der flere muligheder for at prøve Swype, både med trådløs mus og mobiltelefon – og umiddelbart var det ganske lige til at bruge. Så længe man har forstået det grundlæggende princip og i øvrigt nogenlunde ved hvor bogstaverne er henne på et almindeligt qwerty-tastatur, så er det bare at gå igang.

Teknologien bag er dog alt andet end enkel, fortæller Mike McSherry, talsmand fra Swype.

– Algoritmerne bag softwaren skal både tage hensyn til fingerens bevægelse over skærmen, manglende præcision i valg af bogstaver, udvælgelse af ord fra den interne ordbog og meget mere. Det er en ekstremt kompleks proces, og det har taget næsten 7 år at udvikle, siger han.

Hvornår kan vi prøve?
Men det er jo ikke nok at have teknologien og algoritmerne på plads – der skal også være forretning i tingene.

Mike fra Swype fortæller at producenter som Nokia, Samsung og japanske NTT Docomo har skudt penge i foretagendet, og de har også lavet aftaler med både teleoperatører og flere hardwarefirmaer om at indkorporere teknologien i mobilerne.

Swype er ikke det eneste firma der forsøger sig med den slags input – man kan blandt andet få programmet Shapewriter til både iPhone, Windows Mobile og Android-telefoner – og der er er mange udfordringer på vejen. Ikke mindst kan det være svært at ændre folks vaner.

Men på Swype håber man at man med sin algoritme, sin erfaring og ikke mindst aftalerne med producenter og operatører ligger lunt i svinget, og man regner med at se de første mobiler med Swype-software i handelen inden sommer.

LINKS:
Swype
Shapewriter – et lignende system
Om T9 på Wikipedia