De vandt konkurrencen om Offentlige Data I Spil

låsData der bliver indsamlet, lagret og brugt af offentlige institioner og myndigheder bør lægges åbent ud på nettet så alle kan gøre brug af dem i nye sammenhænge. Så kort kan det i virkeligheden siges.

Er man interesseret i den noget længere version anbefaler vi ubeskedent at lytte til forrige uges Harddisk, der netop satte fokus på åbne baser og det man kan kalde Gov 2.0 – visionen om den gennemsigtige, sociale og inviterende offentlige sektor. For der er selvfølgelig mange aspekter af dén diskussion – blandt andet dem der handler om privatliv og sikkerhed.

ODIS-konkurrence

Idag, torsdag, afholdt It- og Telestyrelsen afslutningskonference for Offentlige Data I Spil, en konkurrence der forhåbentlig samtidig kan blive en slags startsskud for massevis af andre private, kommercielle og offentlige udnyttelser af de mange databaser.

På konferencen fortalte eksperter fra ind- og udland om muligheder og udfordringer i at lukke op for data-posen, og så blev vinderne af konkurrencen selvfølgelig også præsenteret:

  • Husets Web bruger offentlige data til at beregne og optimere huses energiforbrug.
  • Det politiske data API henter data om politik fra forskellige insitutioner i Danmark, behandler dem og præsenterer dem på nye måder, fx i projektet Folkets Ting, som vi også har omtalt ifm. ovennævnte tema i Harddisken.
  • Find det nærmeste toilet fortæller – som navnet antyder – hvor man finder det nærmeste offentlige toilet. Foreløbig kun i København, men næste skridt er resten af landet!

Fulgte man med i Twitter-feedet med reaktioner på konferencen (søg på #ODIS) var det klart, at alle initiativer i retning af åbenhed bliver modtaget med kyshånd. Lad os kaste os ud i det, så løser vi problemerne henad vejen, synes holdningen at være.

Det er ikke altid nemt at blive åben

Helt grundlæggende er det også svært at være lodret uenig i projektet, når man tænker på at det trods alt er skatteydernes penge der er gået til indsamlingen af de data som man altså nu gerne vil gøre offentligt tilgængelige.

At tingene imidlertid ikke altid er helt så enkle – af gode og mindre gode grunde – ser man i eksemplet med Danmarks Højdemodel, som vi faktisk i en helt anden sammenhæng fortalte om i sidste uges program. Modellen, der er blevet lavet af Kort- og Matrikelstyrelsen (og samarbejdspartnere) er en stor base med tusinder og atter tusinder af data om terrænhøjder i hele Danmark – blandt andet til brug i undersøgelser af vandstand og vandafløb.

Den base bør være offentligt tilgængelig, mener bla. folkene bag netværket Åbenhedstinget – og efter lidt frem-og-tilbage er ombudsmanden nu (igen) gået ind i sagen, skriver de på deres blog.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: