Offentlige data i private tjenester

pengeskabHør Harddisken om offentlig innovation

Det offentlige skal være en platform for innovation.  Sådan lyder en af anbefalingerne i Højhastighedskomiteens nylige Bredbåndsrapport.

I dén vision ligger et ønske om, at de mange offentlige databaser med information om alt fra smiley-ordninger til folketingspolitikernes deltagelsesprocent bliver gjort åbent tilgængelige for både private borgere og firmaer, der kan eksperimentere med at lave nye tjenester og services. Det handler både om de store perspektiver for demokrati og debat og dialog mellem vælgerne og de folkevalgte, og om helt konkrete produkter der kan gøre hverdagen nemmere eller bedre i et stadig mere digitaliseret Danmark.

Find vej i demokratiet

Vi har allerede set flere eksempler på private initiativer. På Findvej.dk kan man fx se alle mærkaterne fra restauranternes smiley-ordning på et Google-kort, og på FolketsTing.dk har Michael Friis trukket alle informationerne ud fra ft.dk, Folketingets officielle site, og præsenterer det måde en måde der i langt højere grad inviterer til kommentarer og debat.

I omkalfatringen af  informationerne fra Folketinget håber Michael Friis at kunne sparke nyt liv i den demokratiske debat:

“Ved at præsentere oplysninger om afstemninger, paragraf 20-spørgsmål og så videre kan Folkets Ting måske være med til at fjerne fokus fra politikernes offentlige skænderier og over på det arbejde de rent faktisk laver på Christiansborg,” siger han.

Ideen til Folkets Ting er undfanget i begyndelsen af sidste år, men deltager også i en ny konkurrence ved navn Offentlige Data i Spil. Den har til formål netop at sætte gang i projekter der udforsker den slags nye muligheder i kombinationen af offentlige baser og private tjenester.

Den 4. februar præsenterer It- og Telestyrelsen vinderne af konkurrencen, men allerede nu kan man på konkurrencens hjemmeside se et par af ideerne. Det handler blandet andet om energivurderinger af huse og om webbaserede indlægssedler til medicin.

Men sker der noget?

Det er klart, at det ikke er uproblematisk at åbne de offentlige baser for nye tjenester. Der kan være informationer som er personfølsomme eller i hvert fald kun bør være tilgængelige for udvalgte. Så der er masser af udfordringer. Men fra både erhvervsliv og offentlige instanser lyder der et ønske om at komme igang og få eksperimenteret med mulighederne.

I marts arrangerer Videnskabsministeriet høring om denne og de andre anbefalinger i Bredbåndsrapporten, og så har man jo lov at håbe at handling følger de pæne ord…

Advertisements

En kommentar to “Offentlige data i private tjenester”

  1. De vandt konkurrencen om Offentlige Data I Spil « Harddisken Says:

    […] man interesseret i den noget længere version anbefaler vi ubeskedent at lytte til forrige uges Harddisk, der netop satte fokus på åbne baser og det man kan kalde Gov 2.0 – visionen om den […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: