Censur af internettet

accesscontrolledHør udsendelse

Siden SF’s retsordfører Karina Lorentzen i sidste uge lavede to indlæg på sin blog, hvor hun gjorde sig til talskvinde for blokering af det, hun kalder terrorhjemmesider, har hun høstet 200 vrede kommentarer, hvor hendes forslag bliver sammenlignet med forholdene i Iran og Kina, hvor censur og blokering af nettet er udbredt.

Karina Lorentzens udspil provokerer mange, men det er den vej, mange lande går i disse år. Internettet skal styres, overvåges og censureres. Men overvågerne selv bliver også overvåget. Det sørger Berkman Center for Internet & Society for. Det er et tværfagligt center på Harvard University i Boston i USA. Her sidder en gruppe mennesker på projektet Open Net Iniative. Det er et forskningsprojekt, som følger websites i 65 lande for at se, om nettet bliver filtreret og websites blokeret. For to år siden udgav de statusrapporten “Acces Denied” – adgang nægtet – i form af en bog. Lige nu har de anden udgave af bogen på vej med titlen “Acess Controlled”.

”Den første bog dækkede 40 lande, og var den første undersøgelse af internetfiltrering og regulering af indhold på internettet. Den næste bog omfatter flere lande og kigger også på overvågning og inddrager som noget nyt europæiske lande,” fortæller Rob Faris, der er forskningsleder på Berkman Center.

En del af europæiske demokratier filtrerer nettet, men de blokerer mindre end lande i Asien og Mellemøsten. I Europa handler det mest om børneporno, men Italien blokerer fx også gambling sites. Og Tyrkiet har blokeret YouTube i halvandet år samt mange sites, der fornærmer landsfaderen Atatürk.

Flokkens dom
Men hvordan holder man øje med hvor i verden og hvor mange hjemmesider, der bliver blokeret? Man spørger simpelthen de folk, der ikke kan få adgang. På Berkman Center for Internet & Society har de lanceret webprojektet Herdict, hvor man i realtid kan følge med i hvilke sites, der er blokeret over hele verden. Herdict er en sammenskrivning af de to ord ”herd” og ”verdict” – en hjord og en dom, fordi oplysningerne på sitet er genereret af brugerne selv.

”I løbet af de seneste fire år er mængden af filtrering steget. Mange arbejdspladser filtrerer internettet, hvis de fx vil forhindre deres medarbejdere i at bruge Facebook og YouTube,” fortæller Jillian York fra Open Net Initiative.

Det er dog oftest regeringer, der stikker kursen ud. Typisk hører vi om Iran og Kina, når det handler om at blokere adgangen til nettet. Men faktisk er det et mere udbredt fænomen blandt alle slags lande – også vestlige demokratier.

”Frankrig filtrer også, og Tyskland blokerer for websider, der benægter holocaust. Finland har en sortliste af sites, der formodes at distribuere børneporno,” fortæller Jillian York og tilføjer

”Det har dog vist sig, at en del af dem slet ikke var børneporno sites. Australien overvejer at indføre meget udbredt filtrering, som ikke alene skal ramme porno men også websites, der støtter anorexi.”

På herdict.org rapporterer brugerne selv om blokeringer ved at lægge links ind og teste adgangen eller ved at teste et af de links, som projektleder Laura Miyakawa har lagt ud på sitet.

Hun fortæller, at de sidste år opdagede, at Guatemala blokerede WordPress, der er en meget populær softwareplatform for blogs.

”Styret ville blokere nogle enkelte blogs, men kom til at blokere alle, der bruger WordPress. Pludselig fik vi 12 rapporter henover én nat fra et land, vi normalt ikke hører noget om. Det ville vi ikke have opdaget, hvis ikke vi havde benyttet brugernes egne indberetninger,” fortæller Laura Miyakawa.

Flere lande filtrerer
På verdensplan går trenden generelt mod mere filtrering.

”Når først et site er blokeret bliver det næsten aldrig åbnet igen,” siger Jillian York.

Hun har dog set to undtagelser. Etiopien, hvor mange sites fra den politiske opposition var blokeret for to år siden. Det er de ikke længere. Et andet eksempel er Marokko, der blokerede alt om Vestsahara. Det er ophørt.

Lige nu overvejer Australien, New Zealand og Storbritannien at indføre ny lovgivning, som giver mulighed for øget filtrering.

”Vi ser mere og mere filtrering verden over. Men det er meget sværere at indføre udbredt filtrering i demokratier,” siger Rob Faris.

“Autoritære styrer vil slippe afsted med det, men de kommer også til at betale dyrt for det i form af lavere økonomisk udvikling. Demokratier – som tager debatten – vi hurtigt indse, at deres økonomi vil lide under censur og filtrering af internettet. Fx var Singapore tæt på at indføre udbredt censur af nette i 1990erne, men de nøjes nu med at blokere ca. 100 sites, fordi landet frygter at udbredt netcensur vil skade den økonomiske udvikling i landet,” siger Rob Faris.

Advertisements

En kommentar to “Censur af internettet”

  1. Paul Nybo Andersen Says:

    Jo.. historie er måske ikke ny – men desværre, i disse “ytringsfrihedstider”, evig aktuelt. Et delemne, som desværre kun delvist blev berørt af Føhns i Orientering og Harddisken med udgangspunkt i Google, er virksomheders “egencensur” over for enkeltstater. Her bør også nævnes Open Source sitet Source Forge som har lukket for hvad Amerikanerne kalder “Axis of Evil”, og som i denne sammenhæng inkludere lande som f.eks Cuba.

    Der kan læses mere her: http://www.tiny.cc/HMHmN


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: