Gør-det-selv-biologi hitter

Hør udsendelsen

Mackenzie Cowell er gør-det-selv biolog. Han laver biologiske og genetiske eksperimenter ved hjælp af enkle værktøjer på sit køkkenbord, og han tror at ellers forskningstunge og dyre discipliner som molekylær biologi og gensplejsning indenfor de næste 5-10 år bliver hvermandseje.

Mackenzie Cowell – der bare kalder sig Mac – viser Harddisken rundt på sit såkaldte wetlab i Boston, altså et gør-det-selv-biologi-laboratorium, som han er ved at bygge sammen med en håndfuld andre entutiaster.

Det ligger i en baggård på en klassisk new englandsk villavej med træhuse i tre etager. Her ligger Sprout, der egentlig er et hackerspace – altså et maskin- og elektronikværksted for teknologiinteresserede mennesker. Her har Mackenzie fået et hjørne til alt det udstyr, han lige har købt af et biotekfirma der var gået konkurs.

Sprout er organiseret som en fælles workshop, hvor man kan udvikle og bruge værktøj og teknik på en billig og sikker måde.

Et laboratorie i en container
Her er køleskab, kolber, glas, maskiner, og Mackenzie Cowell har også anskaffet et helt laboratorium i en container, som forhåbentlig får lov at stå ude på gårdspladsen. Det bliver kernen i Mackenzies wetlab.

– Et wetlab er et laboratorium, hvor du laver biologisk arbejde. Det vil primært sige, at du dyrker bakteriekulturer, forklarer Mackenzie Cowell.

Det handler fx om E. coli bakterier og gær – fordi de begge har evnen til knytte gener til sig og dermed gøre gensplejsning nemmere.

Mac fortæller, at man også kan kalde brygning af øl for et wetlab, da man også arbejder med biologiske materialer. Og så lyder det pludselig lidt mindre Frankenstein agtigt.

Mackenzies overskrift for hans arbejde er begrebet DIYbio – do it yourself – eller gør-det-selv biologi.

Det er et begreb, som et voksende antal mennesker bruger – professionelle, hobbyfolk eller kunstnere, som vil rode med biologi udenfor de etablerede rammer på skoler, universiteter eller virksomheder.

Det er ikke raketvidenskab. Men Mac håber at gør det selv biologi baner vej for garage start ups. Men hvad er det man kan lave på sådan et biologiværksted?

Stadig på gymnasieniveau
Mac er hurtigt til  at indrømme, at rygtet er løbet lidt løbsk. Det er ikke de vildt avancerede ting, man kan lave i hans wetlab. Det er biologi-eksperimenter på folkeskole eller gymnasium niveau. Man køber færdige forsøgspakker af uddannelsesinstitutioner eller på internettet – lidt ligesom den lille kemiker.

I pakken findes de ingredienser, som skal til for at lave simple forsøg med gensplejsning, så man fx. kan få ting til at dufte af banan eller skifte farve. Man bruger typisk bakterier som E. coli eller helicobactor, der en baktiere fra vores mavesæk, der trives særlig godt i salt.

– Det er en slags forpakket molekylær biologi, som man kan lege med derhjemme, og det er fuldstændigt sikkert, understreger Mac.

Men andre folk vil måske gerne gå lidt længere. Der er jo DNA alle vegne – lige udenfor døren, som Mac siger. Det eneste, man skal gøre, er, at sortere det eller forstærke det. Hvis man vil have sekventeret DNS, så kan man sende det til et firma, som løser opgaven for et beskedent beløb.

– De læser det for dig, siger Mac og sammenligner det med at få et stykke papir scannet.

DNA-sekventering, er en metode til bestemmelse af DNA-sekvensen, dvs. rækkefølgen af de fire forskellige nukleotider, de byggesten der udgør grundenheden i DNA-strengen.

Det hele lyder så let som ingenting – men hvis man vil bevæge sig ud over folkeskoleniveauet – så bliver det hurtigt kompliceret at være molekylær biolog på køkkenbordet.

Ikke mere kompliceret end at reparere en bil
– Ja ja, det er da kompliceret, men ikke mere end at udskifte kaburatoren i din bil, siger Mac, og peger på at det bliver nemmere i takt med at gør-det-selv biologi bliver mere populært.

– Der er flere faktorer i spil – som billigere laboratorier og computermodeller der kan lave forsøg i computeren, så at sige – og nå de kommer på plads kan du i princippet lave en biotech start-up i din garage – du kan fx revolutionere parfume industrien, siger Mac og tilføjer, at tidshorisonten er 5 – 10 år.

Mac sammenligner gerne udviklingen med the Homebrew computerclub i Californien i 1970erne, hvor den første Apple computer blev skabt.

– Det var deres hobby, men de vidste, hvad de lavede, og på fritidsbasis udviklede de noget helt nyt og revolutionerende. På samme måde glæder jeg mig til at møde den første autodidakte molekylær biolog,” griner Mackenzie Cowell.

Også i Harddisken i denne uge:

Vi besøger Ulrik B. Nielsen, chief scientific officer i Merrimack Pharmaceuticals, som med 130 ansatte er blandt pionererne indenfor brugen af computermodeller i forbindelse med udviklingen af ny cancermedicin.

I it-nyhederne har vi fokus på Googles nyeste lanceringer – real-time search og billedsøgning på mobilen.

Til sidst i programmet taler vi med Bjarne Tveskov der har lanceret ugemagasinet Bølgen på Google’s email-chat-kollaborations-wiki-værktøj Google Wave.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: