Menneskemaskinen lever

cyborg_thadstarnerHør udsendelsen

En cyborg er et menneske og en maskine, der er smeltet sammen. Begrebet er de senere år blevet lidt umoderne. Vi bruger det i hvert fald ikke så meget mere, og det er egentlig lidt sjovt, fordi vi i disse år kommer tættere og tættere på visionen om cyborgs, når vi alle sammen går rundt med ganske kraftige computere i lommen i form af vores mobiltelefoner, der kan alt muligt.

Harddisken har mødt to mænd, der tager begrebet cyborg alvorligt – uden at de dog selv for alvor tager ordet i munden. Filminstruktøren, der får sat et kamera i sit glasøje og universitetslektoren, der siden 1993 har haft en computerskærm på sine briller og et tastatur i lommen.

Kamera i øjet
Den canadiske filminstruktør Rob Spence går med glasøje eller klap for øjet, fordi han som niårig legede på sin bedstefars gård i Irland og ville skyde en kokage med en pistol. Han holdt ikke pistolen ordentlig og ødelagde sit øje. Det blev dårligere og dårligere, og for fire år måtte få det erstattes af et glasøje.

Rob Spence er en stor science fiction fan, så det forekom ham helt naturligt at få glasøjet udskiftet med et kamera.
Som interviewer regner han med at få mere naturlige optagelser ud af det, fordi folk ikke tænker på kameraet. Han har allerede et fungerende kamera, men der er stadig behov for at raffinere det lidt.

Som øjet ser ud i dag er det lavet af et kamera, som dem man bruger til gastroskopi – altså når man kigger ned i maven på folk for at undersøge dem for cancer eller mavesår. Det bliver drevet at et meget lille lithium batteri, der er specialudviklet til en fjernstyret helikopter.

Kameraet er sat sammen med en trådløs video sender, der sender signalet til en modtager et andet sted i rummet eller ude på gaden.

Kongen af de enøjede

Han tror ikke, at man kan lave mange penge på markedet for enøjede – som han kalder det – selvom der er 4.000 enøjede mennesker i hans hjemby Toronto, og glasøjemagere anslår, at 90 procent af deres patienter gerne vil have et kameraøje. Der er måske et potentielt nichemarked, og Rob Spence har en fantasi om en hær af eyeborgs ude i gaderne, der bare fotograferer løs.

“Jeg har vendt mit handicap til en fordel, og jeg er lidt ligesom leder af de enøjede lige nu,” siger han med et glimt i det raske øje.

Notemageren

Når man møder Thad Starner, så lægger man allerførst mærke til den lille dims, der sidder på hans briller foran det venstre øje. Det ligner lidt linsen på et kamera, men er i virkeligheden en lille computerskærm, der er trådløst forbundet til den bærbare computer, som Thad Starner altid har i en taske over skulderen.

Det næste usædvanlige, man lægger mærke til, er, at han hele tiden står og roder i sin venstre lomme. Som om han nærmest manisk nulrer en kæmpe klump lommeuld. Men i virkeligheden betjener han et tastatur, der er specielt lavet til en hånd – The Twiddler.

Med et-hånds tastaturet kan Thad Starner skrive 130 ord i minuttet med et gennemsnit på 70. Det ligner lidt tastaturet på en mobiltelefon, men betjeningen minder mere om at tage akkorder på en guitar eller en harmonika.

“Jeg kan udfordre sekretærer med, at jeg kan skrive hurtigere end dem med en hånd på ryggen – det kan de ikke lide at høre,” siger Thad Starner.

Han har også en joystick på toppen af sit tastatur, som bruges til at kontrollere en mus.

Har ændret hans liv

“Jeg kan gå ned af gaden og skrive en e-mail uden at støde ind i andre,” siger han og sammenligner sig selv med folk, der skal skrive e-mail på deres mobiltelefon, mens de går på gaden eller kører bil. De støder ind i alting og er farlige. Thads apparat tillader, at han kan se sin skærm uden at flytte øjnene fra vejen eller fortovet. Hans opmærksomhed er hele tiden i synsfeltet, selvom han dog ikke vil bruge computeren, når han kører bil.

“Jeg har Google på mit øjenæble,” svarer han. “Når jeg er til konference som her, så kan jeg trykke hånd og samtidig checke dem, jeg trykker i hånden, på Google.”
Nogle vil måske mene at den slags er uhøfligt, men Thad Starner mener, at det får ham til at fremstå mere høflig, fordi han på den måde kan foregive at “huske” folk, fordi han laver opslag på nettet eller i sine arkiver og kan spørge ind til personens arbejde eller private sager.

Overvågning

Men bliver han aldrig konfronteret med mennesker, der føler sig overvåget, når han står og tager noter?

Nej lyder svaret. Fordi de fleste er vant til kameratelefoner, Thad Starner har ikke kamera på, fordi folk var så meget imod det i starten. Ligeså med mikrofoner. Han kunne have mikrofon og kamera på,  men jeg tager personlige noter, siger han. Der er ikke tale om at bryde privatlivets fred.

“Det er min egen private samligning af noter, som jeg ikke deler med andre,” understreger han.

Hvilket naturligtvis leder til spørgsmålet om, hvorfor Thad Starner ikke skriver alting direkte ud på Facebook eller Twitter – og her bliver han pludselig lidt gammeldags.

“Jeg bruger ikke Twitter og Facebook. Jeg kunne gøre det hvert sekund. Men min computer er mit personlige arbejdsrum, som jeg ikke vil dele med hvem som helst. Jeg kan bedst lide at kontrollere mine egne bits,” siger Thad Starner.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: