Pirate Bay finansieret af højreekstremist

Via blogger Dorte Toft blev jeg tidligere i dag opmærksom på et blogindlæg hos The Register http://www.theregister.co.uk/2009/02/26/pirate_bay_neo_nazi/ , der tager hul på historien om Carl Lundstrøm, der ejer 40% af the Pirate Bay. Overskriften “Pirate Bay’s neo-Nazi sugar daddy” er måske nok en stramning i forhold til virkeligheden, men i Sverige er Lundstrøm kendt som højreekstremist. Carl Lundstrøm har arvet sin formue, der et tjent på Wasa knækbrød. Han er i Sverige kendt for skattely og udsagn om, at indvandring er Sveriges største problem ligesom han aktivt støtter den yderste højrefløj med penge og selv har været medlem af flere højreekstremistiske grupperinger og partier. Det svenske magasin Filter havde allerede sidste år en fremragende artikel om Carl Lundstrøm og Pirate Bay. Den kan nu læses gratis på Filters hjemmeside: http://www.magasinetfilter.se/magasin/filter-1-08/snedseglaren.aspx

Se også Wikipedia opslag på Lundstrøm: http://en.wikipedia.org/wiki/Carl_Lundstr%C3%B6m

Reklamer

Norsk tv-serie via P2P og BitTorrent

Lidt sent jeg har opdaget det, men NRK har åbenbart i sidste måned haft kolossal succes med at distribuere den populære natur-serie Nordkalotten via BitTorrent – hvad der så har kostet dem kun 1700 norske kroner – sammenlignet med de tusindvis af kroner det ville have kostet i båndbredde hvis alle brugerne havde været forbi nrk.no

Og hvorfor er det lige at vi ikke laver den slags i DR? (Selvom vi jo altså i mange år har brugt P2P i vores netplayer, jo!)

Google her, der og allevegne

Der kommer en sand strøm af Google-tjenester i denne tid.

I sidste uge var det nyeste version af 3D-geo-programmet Google Earth, find-dine-venner-korttjenesten Latitude og massevis af ebøger til iPhone’n.

Et af de næste tilbud bliver så et værktøj der kan hjælpe brugerne til at holde styr på deres personlige strømforbrug, Google PowerMeter (PCWorld).

Altsammen jo vældig cool – men det ER næsten for meget…og det bliver i hvert fald sværere og sværere at slippe uden om de stadigt mere skræmmende giganter i Mountain View…

Singularitets-universitet for topfolk

Drømmer du om at blive leder af et stort firma, rektor for et universitet eller minister – så tag dig en efteruddannelse på Singular University!

SU er skabt af så prominente herrer som NASAs direktør, futuristen og
singularisten Ray Kurzweil og Peter Diamandis, manden bag X-prize som
fik gang i den private rumfart med fartøjer somSpaceShipOne.

Singular refererer i denne sammenhæng til ‘singulariteten’ der af fremtidsforskere bruges når vi taler om hvordan teknologi og videnskab udvikler sig så hurtigt, at det er svært at se længere ud end måske 15-20 år – herefter opstår der simpelthen en slags begivenhedshorisont, som man kalder singulariteten.

Ideen med universitetet er at skabe folk der for alvor forstår denne hastige udvikling på tværs af fag som genetik, nanovidenskab, robotforskning og selvfølgelig datalogi – for de er fremtidens ledere, siger SU.

Der er desværre ikke så mange pladser på de første kurser der begynder til juni – men til gengæld vil alt undervisningsmaterialet blive lagt på nettet som Creative Commons! Det er bare med at komme igang…